IOS er et multitasking operativ system der bliver brugt på de fleste cisco routere og switches. IOS har et kommando linje interface med et forud indstillet antal ord kommandoer.
Dette operativ system er brug til, at konfigurere routere og switches, netværk og andre funktioner der understøtter cisco enheder.
Nedenfor kan du se hvordan IOS ser ud på en Cisco router ved første opstart.
Måder at tilgå IOS
- Console kabel – denne type adgang er oftest brugt til, at tilgå ny opstartede Cisco enheder. Disse enheder har oftest ikke en IP adresse konfigureret og derfor kan de ikke tilgåes via netværket.
De fleste Cisco enheder har en fysisk konsol port, denne port kan man tilslutte via et rollover kabel, et specielt konsol kabel fra Cisco. - Telnet adgang – Denne type adgang er en metode man ofte brugte førhen til, at tilgå en Cisco enhed. Telnet er et terminal emulerings program der giver dig adgant til IOS igennem netværket, så du kan konfigurere enheden uden at tilgå den fysisk.
For at bruge telnet skal du have en telnet server installeret og en IP adresse.
Telnet bruger en velkendt TCP port nr. 23. En af de største ulemper er at den sender alt data som clear-text, hvilket inkluderer kodeord. Derfor bruger man ikke telnet så meget mere. - SSH adgang – Ligesom telnet er denne adgangstype en som man bruger når man skal tilgå en Cisco enhed fra netværket, men SSH tilføjer et ekstra lag sikkerhed ved, at kryptere alt kommunikation. SSH bruger TCP port 22.
IOS tilstande
IOS har mange forskellige tilstande, men vi bruger generelt de tre hoved tilstande.
- user EXEC mode – standard tilstanden i IOS CLI. Dette er tilstanden brugeren er placeret i efter man har åbnet op for IOS. Det er kun basis kommandoer såsom PING eller TELNET der er tilgængeligt i denne tilstand.
- privileged EXEC mode – denne tilstand tilgår man ved at skrive enable kommenadoen fra user EXEC mode. privileged EXEC mode kan være beskyttet af et kodeord. I denne tilstand kan en bruger se og ændre en enheds konfiguration.
- global configuration mode – denne tilstand kan man tilgå ved at skrive configure terminal kommandoen fra privileged EXEC mode. Denne tilstand bruges til at ændre i enhedens konfigurationer.
Global configuration mode kan have mange under tilstande. F.eks. når en bruger vil konfigurere et interface, skal man tilgå interface undertilstanden ved at skrive:
Interface INTERFACE-TYPE INTERFACE-NUMMER kommandoen (f.eks. interface fastethernet 0/1) fra global configuration mode (conf t)