Målet med denne opgave er, at få opsat dhcp på vores Cisco router med følgende indstillinger:

  1. Reservere de første 50 adresser på netværket
  2. Oprette en DHCP pulje (pool)
  3. Angive et DHCP netværk
  4. Angive en default gateway
  5. Angive en DNS server

Dynamic host configuration protocol (DHCP) er en protokol på applikations laget (OSI modellen), der bliver brugt til at distribuere forskellige netværks konfigurationer ud til enheder på netværket.

Vi bruger DHCP så enhederne på netværket automatisk henter oplysninger såsom en IP adresse, subnet masken, default gateway, DNS server osv. En DHCP server er derfor konfigureret til at have en pulje af ledige ip adresser som den låner ud til enheder på netværket.

Her ser du et eksempel på opsætning af DHCP på en Cisco router:

  • På første linje fortæller vi routeren hvilke IP adresser på netværket den ikke skal medtage i sin pulje ved hjælp at kommandoen ip dhcp excluded-address.
  • Derefter giver vi vores DHCP pulje et navn.
  • Så angiver vi hvilket netværk DHCP puljen skal virke fra
  • Derefter angiver vi hvilken IP adresse default gateway er (typisk routeren mellem LAN og WAN)

For at vise informationen om dine nuværende udlånte adresser kan du bruge kommandoen show ip dhcp binding.

Som du kan se på billedet ovenfor er der udlånt en ip adresse til en enkelt enhed som har fået først ip adresse i vores pulje 192.168.0.51, da vi valgte at reservere de første 50 i dette netværk.

Ønsker du at se information omkring din DHCP pulje kan du bruge kommandoen show ip dhcp pool.