Vi har allerede lært omkring de tre IOS tilstande: user exec mode, privileged exec mode, global configuration mode.
Hver af disse tilstande har hvert sit formål og sin egen liste af kommandoer. I denne artikel vil jeg beskrive hver af disse tilstande.
User EXEC mode kommandoer
Når du tilgår din enhed er dette tilstanden du møder hvor du har mindst mulige kommandoer at bruge. Du kan få alle tilgængelige kommandoer i den tilstand du befinder dig i ved, at taste ?
Som du kan se er de fleste af de tilgængelige kommandoer funktioner såsom at vise statistikker og udføre nogle helt basis fejlsøgning.
Du kan se mere om hver enkelt kommando ved f.eks. at skrive ssh ? hvilket giver de muligheder du har under hver enkelt kommando.
Privileged EXEC mode kommandoer
Denne tilstand er også kaldt enable mode, fordi du kan kun tilgå denne tilstand ved at bruge enable kommandoen fra user EXEC mode.
Du kan bruge flere kommandoer i privileged EXEC mode end du kunne i user EXEC mode. Du kan gemme enhedens konfigurations fil også kan du også tilgå en tredje tilstand, konfigurations tilstanden (global configuration mode).
Nedenfor kan du se de forskellige kommandoer du kan tilgå under privileged mode eller enable mode.
Global configuration mode kommandoer
For at ændre i enhedens konfigurationer skal du tilgå global mode. Denne tilstand kan tilgåes ved at bruge kommandoen configure terminal (eller conf t, som er forkortelsen).
Du kan komme tilbage til privileged EXEC mode ved at bruge kommandoen end eller du kan også bruge CTRL+C for at afslutte global mode.
Submode kommandoer
Global mode indeholder utroligt mange submodes som de kaldes. For eksempel hvis du vil konfigurere et interface, så skal du først tilgå interface ved at bruge kommandoen interface INTERFACENAVN INTERFACENUMMER (interface f0/1).
Inde fra interface mode kan du bruge kommandoen ? som også kan bruges i de mange andre submodes der findes. Se eksempel nedenfor.